Betragtninger fra en foredragsturné

Eftertager ovenpå flere vellykkede events med "Hvorfor overses piger og kvinder med ADHD"

Jeg er på foredragsturné sammen med psykiater Charlotte Jokumsen og moderator Fadime Turan. ”Turné” er måske et stort ord at bruge, men det, der startede med et enkelt event, har bragt mere med sig. Fordi interessen for piger og kvinder med ADHD er stor. Heldigvis. Selv om medierne bugner med historier om neurodivergens, ja så er der stadig en overraskende mangel på viden om ADHD. Alle har tilsyneladende holdninger og synsninger, men få har reelt en viden. Synsninger som ”alle har jo ADHD i dag” og ”ADHD er en modediagnose” er både forkerte og så provokerende at blive mødt med. Det adresserer jeg i foredraget. Jeg mødes selv dagligt med den slags kommentarer og udsagn, som tidligere havde fået mig til at åbne min dragemund og spy ild. I dag er jeg en sendiagnosticeret, velbehandlet, neurodivergent kvinde med erfaringer fra og indsigt i et liv med ADHD. Selv om jeg muligvis får et opgivende drag om munden over de ofte fordomsfulde og nedladende kommentarer, er der ingen, der rammes af 3. grads forbrændinger i mødet med mig. ADHD-medicin er det mest effektive af alle typer medicin fra psykiaterens medicinskab. De få gange, jeg har glemt tage min pille, inden jeg er taget på job, har med al ønskelig tydelighed vist, hvor stor en forskel der er på Bea + Elvanse og Bea uden Elvanse. Det er nærmest skræmmende.

Billede (taget af Katrine Dybdal) fra foredrag i Union, Nørrebro d. 28. november

Fra fyring til foredrag

Det hele startede med en fyring i 2022. Fyringen kom 14 dage før, jeg forlod en psykiatrisk klinik med en udredningsrapport og dertilhørende recept på ADHD-medicin. Lad mig undlade at blive for dramatisk og blot kalde det en middelsvært kaotisk periode. Hvis du var en ludobrik, var du så slået hjem nu? You bet! Med én dags varsel blev jeg stemt ud af mit arbejds- og hverdagsliv i Aalborg og flyttede retur til Samsø til et liv uden job, kollegaer og det fællesskab ved basketball, jeg lige havde genopdaget glæden ved. Fyringen var vedhæftet en venlig hilsen fra den fyrende part i form af et outplacementforløb hos en erhvervscoach hos Lederne. Helene Aalling fik til opgave at hjælpe mig videre til et nyt lederjob. Det kom bare ikke til at ske. For Helene blev fødselshjælper til en ny måde at leve og arbejde på. Helene stillede alle de grimme spørgsmål til min selvforståelse, mine vigtigste behov og ønsker til et kommende arbejdsliv. Det skrev jeg om. Hvert besøg hos Helene på Østerbro blev til et essay. Helene mente, de essay var gode og burde udgives. Derfor oprettede jeg en platform til udgivelser; bloggen Neurospiceupyourlife.dk. Fadime faldt over bloggen, erklærede sig som fan og inviterede mig til at være én af tre oplægsholdere til et event i regi af ADHD-foreningen med titlen ”Kvinder, hormoner og ADHD”. En fyldt sal med åbne, højlydte og spørgelystne kvinder i alle aldre gav mod på mere. Det afstedkom et event for FOF København/Nordsjælland med titlen ”Hvorfor overses piger og kvinder med ADHD?”. Alle pladser blev solgt til foredraget, som vi derfor gentog i november måned, og som vi gæster Aarhus med i foråret. Kan man ikke godt kalde det en turné?

Charlotte Jokumsen og undertegnede, foredrag 22.oktober (billede taget af Pia Frimann)

Stjerner og vandbærere

Det er ikke mig, der er stjernen i showet. Stjernen, Charlotte Jokumsen, er bogaktuel med ”At leve med AD(H)D som kvinde”.

Charlotte er psykiater og har klinik i Silkeborg med speciale i ADHD og kvinder. Charlotte møder alle typer af kvinder i sin klinik, og udover at være ekspert på området er hun dejligt empatisk, pragmatisk i sin tilgang til behandling og utroligt imødekommende. De fleste, der køber billet til foredraget, kommer for at høre Charlotte. De har læst bogen og vil gerne tale med Charlotte om alle aspekter af det neurodivergente liv. Det forstår jeg godt. Jeg er vandbæreren; jeg er med som det tynde øl. But they are in for a surprise! I know shit! Ud over at have hyperfokuset på området i årevis, og tilegnet mig al tilgængelig viden, så har jeg på egen krop erfaret konsekvenserne af en ubehandlet ADHD. Jeg har oplevet det livsforandrende i at være velbehandlet. Via mit job på Samsø Efterskole har jeg kontakt med de piger, der overses og som kæmper med skole, venner, aftaler og selvopfattelse. Læg dertil en feministisk optagethed af kønsdiskrimination på sundhedsområdet, og det giver sammenlagt en god bund at holde foredrag på. Jeg sætter ild til salen. Jeg kan vist godt tillade mig at påstå, at jeg giver tilhørerne noget, de ikke vidste, de havde brug for at høre. Det kan jeg læse ud af de anmeldelser, der kommer i forlængelse af mine oplæg, og af alle de mange henvendelser jeg får fra kvinder, der selv har udfordringer, og hvis børn har udfordringer.

Men jeg er stadig vandbæreren. Og jeg har aldrig tid nok til alt det, jeg har på hjerte. Jeg arbejder derfor på at holde foredrag i andre sammenhænge, hvor min viden og erfaring kan bære et helt foredrag. Jeg kan godt afsløre, at der er flere i støbeskeen. Jubiii.

Hjælper det at kæfte sådan op?

Det er over ti år siden, jeg begyndte at kæfte op om den manglende viden om og behandlingstilbud til menopausen. Mine opslag blev i høj grad mødt med en rungende tavshed. Klip til 2024 hvor jeg i lighed med andre kvinder i aldersgruppen er inviteret til at deltage i en undersøgelse af, hvilke udfordringer og oplevelser, danske kvinder har i forbindelse med menopausen. Endelig noget forskning på området, der har båret præg af, at alt blev sat på pause i 2002. Her viste en undersøgelse fra WHI, at der var en sammenhæng mellem hormonerstatningsterapi (HRT) og brystkræft. Det fik betydning for medicinsk praksis de næste 22 år, hvor HRT blev frarådet, uden at erstatninger blev tilbudt. Kvinder i hele Verden har lidt i stilhed siden 2002, for det er først i de seneste år, der igen er taget initiativer til videnskabelige studier af menopausen. Kunne man forestille sig, at noget så indgribende i mænds sundhed og dagligdag bare blev skudt til hjørne pga. af et tvivlsomt fortolket studie fra 2002? Ville mænd have fundet sig i det i 22 år? Hey, det er snart 2025, hvornår er der nyt? Det er der, når der tildeles forskningsmidler til undersøgelser af kvinders helbred og sygdom. Sorry ladies, men de penge har vi spejdet forgæves efter lige så længe, som der er forsket i (mænds) sygdomme og sundhed. Men så begyndte nogle kendte kvinder fra hele Verden at råbe op. Det førte til tv-programmer, bl.a., på BBC, til nye bogudgivelser og masser af instagramprofiler og podcast om emnet. Nu sker der endelig noget, der kan indhente den manglende forskning. Invitationen i min Eboks til undersøgelsen fra KU er et eksempel herpå. Det sundhedsmæssige omsorgssvigt, som jeg redegør for og giver eksempler på i foredraget ”Hvorfor overses piger og kvinder med ADHD?” stopper kun, når vi nægter at flyve under radaren og begynder at kræve svar. Tilsyneladende hjælper det at kæfte op. Også når det handler om kvinder og ADHD. Det har tidligere heddet sig, at kvinder i gennemsnit får diagnosen ADHD 11 år senere end mænd. Nye tal fra den svenske psykiater Lotta Borg Skoglund – hun er et need-to-follow, hvis du interesserer dig for kvinder og ADHD – indikerer, at det går fremad. Nye tal (ikke-publiceret, kilde: Charlotte Jokumsen i Lægens bord 4. dec. 2024) viser, at piger og kvinder nu får diagnosen ca. 5 år senere end drenge/mænd. Det er en pæn fremgang, men det er ikke nær nok. Jeg skal bede om ligestilling, også i forhold til neuropsykologiske lidelser. Så hjælp mig med at kæfte op!

Hvad kan man lære af at holde foredrag?

Jeg forsøger i mine foredrag at formidle viden, som jeg kobler på hverdagserfaringer. Jeg fortæller om egne diagnoser og om et før og efter diagnosen. Jeg bruger eksempler fra min efterskolepraksis, og jeg giver bud på en pædagogisk metode til at arbejde med de oversete piger. Jeg viser tilgange og metoder til at støtte dem i deres udfordringer, uden at skulle udrede dem eller opfordre til udredning. Det er ikke min opgave. Jeg håber, tilhørerne går derfra med ny viden og indsigt. En sidegevinst er, at det gælder også undertegnede. Jeg lærer en del af de foredrag. Til eventet ”Hvorfor overses piger og kvinder med ADHD?” indleder moderator Fadime Turan med at spørge de fremmødte til deres baggrund, altså en slags frivillig varedeklarering af tilhørerne, så vi ved hvilke interessenter, der er til stede.

Moderator Fadime inden eventet i november. Så fik jeg da lige ødelagt den selfie. I´m all over the place, gæt en diagnose.

Der er kvinder med ADHD, kvinder der har mistanke om diagnosen, men som ikke er udredt, der er mødre til døtre, der viser tegn på ADHD, og så er der personer med sundhedsfaglig interesse. Det kan være psykologer, læger, uddannelsesvejleder, lærere og pædagoger. Kendetegnende for tilhørerne er en stor spørgelyst og lyst til at blande sig i debatten. Det lærer jeg utroligt meget af. Spørgsmålene afslører, hvad I bøvler med derude i forhold til ADHD – og det er ikke så lidt. Flere deler oplevelser med at blive afvist af egen læge eller psykolog med begrundelser som at være for struktureret, for veluddannet eller for lidt hyperaktiv til at kunne have ADHD. Selv læger og psykologer mangler viden om ADHD.

Pårørende udtrykker ønsker om at lære, hvordan de bedst muligt støtter i en relation, hvor ADHD fylder. Der er mange fortvivlende beretninger om at falde igennem på arbejdsmarkedet, om at tvivle på sig selv, at føle sig forkert og at have bivirkninger ved medicin. Temaet RSD, Rejection sensitivity Dysphoria, optager mange. Charlotte er mesterlig til at forklare begrebet og komme med bud på, hvordan man kan arbejde med det, både som pårørende eller som én, der er ramt af denne smertefulde dysfunktionelle følelsesregulering. Til vores næste foredrag har jeg lovet mig selv VIRKELIGT at høre efter, når der kommer spørgsmål til RSD, for det er den ting i mit liv, jeg helst så brænde op i helvede. Jeg er f.eks. lige et smut i helvede efter hvert foredrag, hvor jeg piner og plager mig selv med ”hvorfor sagde jeg også, og hvorfor sagde jeg ikke, og hende på første række blev vist sur på mig, da jeg sagde…”. Men så er I så søde at sende mig nogle rosende ord eller anmelde mig positivt på LinkedIn mm. Det hjælper alt sammen, så bliv ved med det. Og kom til vores foredrag, eller book mig til dit næste personalearrangement eller morgensamling på din højskole. Du vil ikke fortryde – er jeg overbevist om på en af mine gode dage.

Katja Ørnen, aka Den lyttende Pen, tegnede referat af et af mit oplæg i oktober. Her er hendes fortolkning af min oplevelse af RSD samt på mit svar, da jeg blev spurgt om jeg ville vælge den neurodivergente hjerne fra, hvis jeg fik muligheden.

Der kommer ny opsætning af bloggen

Jeg har en ekspert på området, Sandra Mago Nielsen, til at lave en helt ny opsætning af Neurospiceupyourlife.dk. Da jeg startede bloggen i 2022, var formålet at have en platform til artikler. Men pludselig er der dukket andre behov op, som hjemmesiden skal kunne opfylde. Stay tuned, det bliver godt.

Alle gode ønsker til jer, her er min All I want for christmas, 2024

Hør podcast med Charlotte Jokumsen i Lægens bord, find det her:

https://www.dr.dk/lyd/p1/laegens-bord-4053955599000

Forfatter: Bea Møgeltoft

Sendiagnosticeret kvinde der er optaget af neurodiversitet, og hvordan et neurodiverst liv som midaldrende kvinde leves så stærkt og meningsfuldt som muligt. Jeg lever et aktivt træningsliv, er bosat på en ø og har en baggrund i ledelse og procesfacilitering. Elsker dans, styrketræning, basketball, kaffe og hvid chokolade.

2 meninger om “Betragtninger fra en foredragsturné”

  1. Det er fandme stærkt💪🏼🔥. Bliv ved med at give den gas- du er for sej, sjov og klog🤓.
    Fuld fart frem.
    Hepper på dig hele vejen.
    Kæmpe krammer fra Camilla🤗

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *