Et udredningsforløb for ADHD på Hejmdal Privathospital

Jeg fik et hint

I 2018 kom jeg på sporet af, at jeg nok ikke var et mærkeligt menneske, men at jeg havde en diagnose inden for det, der kaldes neuropsykologiske lidelser.  En fysioterapeut sendte mig i den rigtige retning. Han anvendte nok denne tilgang til ADHD-diagnostik:

Jeg observerer, hvor mange blå mærker, patienten har, efter konstant at gå ind i borde, stole og andre ting i omgivelserne.  

Min krop er dækket af et væg-til-væg-tæppe af blå mærker. Jeg er ”fumler-tumler”, men med et spektrum af normalitet, der har gjort det muligt at dyrke sport på et højt plan. Jeg er på en eller anden måde lykkedes med at kompensere for dårlig balance, for fejlvurdering af afstande og kraftindsats. Jeg taber ting konstant, og jeg falder ofte. Jeg bliver let køresyg, flyvesyg og søsyg. Finmotorisk er jeg helt tabt. Jeg kan ikke tegne, skrive, tråde en nål eller knappe skjorten med de små knapper. En fysioterapeut lagde to og to sammen, og forklarede om den motoriske udviklingsforstyrrelse dyspraksi, som ofte forekommer sammen med ADHD. ”Havde jeg tænkt over, om jeg kunne have ADHD?”.  Jeg blev rødglødende af raseri, og som en drage åbnede jeg munden og spyede ild. Herefter smækkede jeg døren lidt for voldsomt og faldt over dørtrinnet på vej ud af klinikken. Da ilden var slukket, og vreden dampet af, kastede jeg mig over artikler om ADHD hos piger/kvinder. OMG! How could I not see?

Jeg havde overset alle tegn

Der havde været mange tegn på, at jeg havde ADHD, som ingen havde opfanget eller forbundet med en opmærksomhedsforstyrrelse. Jeg har de klassiske symptomer som hyperaktivitet, opmærksomhedsvanskeligheder, risikosøgning og impulsivitet. Men jeg har været god til at kompensere for og cope med symptomerne, og er derfor fløjet under radaren. Meget af min skoletid gik med at dagdrømme og zoome ud, når det var nødvendigt at sidde stille. Jeg tiltrak derfor ikke så meget opmærksomhed som de ukoncentrerede drenge med samme symptomer. Derfor skulle jeg nå at fejre fødselsdag hele 50 gange, før nogen fik mig overbevist om, at jeg havde brug for et udredningsforløb.

Min søn sendte mig for nylig et billede fra skadestuen på Skejby Sygehus. En læge lagde gips på hans arm. Igen. Han brækkede armen første gang som etårig, og utallige er de gange, jeg har været på skadestuen med ham. Min mand og jeg for nærmest i rutefart til skadestuen, da han var barn, og ofte måtte vi hente ham i børnehaven, fordi han var kommet til skade på legepladsen. Jeg tilskrev alle hans uheld det faktum, at han var lidt vild. Jeg antog nok, at han passede ned i kulturnormens kasse for ”en rigtig dreng”. Hvis jeg havde vidst dengang, hvad jeg ved nu om dyspraksi som komorbiditet til ADHD, var han måske kommet i udredning tidligere. Det er history repeating itself, også han er fløjet under radaren. Ingen pædagoger, læger eller lærere har fanget hans diagnose, og først, da jeg var blevet udredt, henviste lægen ham til udredning for ADHD. Nu venter han i et system, der tilbyder 70 ugers ventetid.

Hvordan foregår en henvisning?

Har du symptomer på en eller flere psykiske lidelser, kan du via din egen læge blive henvist til en udredning. Udredningen har som mål at afdække dit behov for behandling og for støtte i din samlede livssituation. Forløbet begynder hos egen læge, som udformer en henvisning. Henvisningen indeholder information om symptomer, udfordringer og disses oplevede sværhedsgrader; altså information om i hvor høj grad dine symptomer påvirker din samlede livssituation. Herudover skal der være en beskrivelse af ”sygdomsforløbet”, af eventuelt tidligere behandlingsforløb, af sociale forhold som familierelationer, arbejds- og uddannelsesforhold, samt en afklaring af nuværende eller tidligere misbrug. Lægen foreslår muligvis en diagnose, og henvisningen sendes til Psykiatrien. For at sikre, at du sendes videre til udredning, skal du forberede dig grundigt. Dine symptomer og udfordringer skal bøjes i neon og være eksplicitte for dig. Det betyder i praksis, at du meget præcist skal kunne redegøre for de symptomer, du oplever, og for måden de påvirker dit liv. Det gælder ikke kun i forhold til din nuværende livssituation, men også din barndom kommer i spil. Flere psykiatere hænger fast i et diagnosekriterium, hvor symptomer skal have vist sig fra ca. 7 år alderen. Tal derfor med mennesker, der har kendt dig som barn, for at få et overblik. I USA og England afviger psykiatere fra den antagelse, at symptomer skal være presente fra barndommen. Især for kvinder giver dette god mening, da ADHD er østrogenafhængig. Mange piger/kvinder oplever, at deres symptomer ændrer sig i puberteten og i forbindelse med menopausen. Begge er overgange, hvor østrogenproduktionen ændres, og dette påvirker symptombilledet. Læs mere, f.eks. her:

https://www.additudemag.com/women-hormones-and-adhd/)

Jo bedre forberedt, du er til henvisningssamtalen med din egen læge, jo bedre kan Psykiatriens Visitation vurdere dit behov for udredning, og jo hurtigere vil du blive henvist. I tilfælde af, at der mangler relevante oplysninger, vil Psykiatrien afvise henvisningen og bede om uddybning. Det forsinker din opstart. Når alle oplysninger vurderes at være fyldestgørende, modtager du få svar på, hvornår du kan forvente, at forløbet starter. Og her har vi den største udfordring. Psykiatrien er presset, og der er lang ventetid. Så hav den store tålmodighed klar. Tålmodighed er min mindste kompetence. Tålmodighed er en udfordring for en impulsstyret ADHDér som mig. Min henvisning blev i første omgang afvist hos visitationen. Da jeg flere uger efter min konsultation ikke havde modtaget svar, kontaktede jeg lægen. Han fortalte, at henvisningen var afvist hos den offentlige Psykiatri. Jeg kunne i stedet kontakte en privatpraktiserende psykiater med aftale med det offentlige sundhedsvæsen, hvilket vil sige en psykiater med ydernummer. En privatpraktiserende psykiater er en selvstændig speciallæge med egen klinik. Med en henvisning fra din læge i hånden er behandlingen gratis, på samme måde som ved behandling på et distriktspsykiatrisk center.

Forbandede ventetid

Så langt så godt. Jeg kontaktede private psykiatere i området og blev præsenteret for meget lange ventetider. Ofte var klinikkernes ventetider oplyst på hjemmesiden, men når jeg ringede for at booke en tid, var der i praksis meget længere ventetid. Jeg fik den mistanke, at gamle damer kommer bagerst i køen til fordel for børn og unge. Det ville fra et samfundssyn give god mening at prioritere børn og unge frem for gamle damer, men fra en egoistisk synsvinkel var det ret frustrerende. Jeg kontaktede patientrådgivningen, og blev her bekræftet i, at de vejledende ventetider netop er vejledende. De fandt nogle klinikker med en kortere ventetid, men jeg havde en hverdag, der skulle gå op. Jeg kunne ikke gennemføre et forløb hos en psykiater i Nordsjælland, når jeg boede på Samsø og arbejdede i Aalborg.

Har du penge, kan du få

Har du penge eller en sundhedsforsikring, kan du komme udenom ventelister og blive udredt for neuropsykologiske lidelser hos en privatpraktiserende psykiater. Har du ingen, må du altså vente i evigheder. Jeg fik en tid hos en privat psykiater med ydernummer i Nordjylland og knapt 3 års ventetid. Som månederne gik, blev mine frustrationer større. Nu, jeg endelig var på sporet af årsagen til min anderledeshed, kunne jeg ikke vente med at komme i behandling. Jeg var klar til at skrive en check, spørgsmålet var blot, hvad jeg skulle betale for at slippe for ventetid. En bekendt med viden på området anbefalede Hejmdal Privathospital, som har afdelinger i flere byer. Jeg kontaktede dem, men også her var ventetid. Jeg skrev en desperat mail om mine udfordringer og akutte behov for en udredning, og blev til min store glæde presset ind i deres kalender til en vurderende samtale.

Inden jeg kontaktede Hejmdal, havde jeg orienteret mig på hjemmesiden, men kunne ikke overskue forløbets omfang og pris. Derfor ringede jeg til en sekretær og fik en forklaring. Alle forløb på Hejmdal starter med en vurderende samtale, hvor det afgøres, om der er brug for yderligere hjælp. Efter den vurderende samtale kan privathospitalet skræddersy et forløb til den enkelte. Et udredningsforløb består af flere moduler, men nogle moduler vil være mere relevante end andre, derfor foretages individuelle vurderinger. Priser for modulerne fremgår af Hejmdals hjemmeside.  Her er et Link til Hejmdals priser og ydelser:

https://hejmdal.dk/praktisk-information/priser-og-ydelser

Den vurderende samtale

Fuld af antienergi, og forberedt på at blive afvist, mødte jeg op til en vurderende samtale. Det var klinikchef Ulrik Falentin Sund, der stod klar til at tage imod mig. Når jeg er nervøs, er mine ADHD-symptomer svære at maskere, og vi var ikke langt inde i samtalen, før Ulrik bekræftede, at det nok var en ADHD-diagnose, vi skulle kigge nærmere på. ”Medmindre du er en virkeligt god skuespiller, så er der vist ikke så meget tvivl”, sagde Ulrik efter at have stillet mig nogle spørgsmål om mit liv, min hverdag og mine udfordringer. Jeg blev mødt overraskende positivt i forhold til mine oplevelser og udfordringer. Psykiateren spurgte til forskellige symptomer, eventuelt misbrug, mine relationer og erfaringer med job. Ulrik mødte mig med tillid og forståelse, og jeg følte, jeg kunne fortælle frit, uden at det ville blive brugt imod mig. ”For at udelukke komorbiditet med andre psykiske lidelser, så skal vi gennem flere test og undersøgelser, inden diagnosen kan stilles”, sagde psykiateren. Således blev mit udredningsforløb skudt i gang.

At blive set, hørt og forstået

”Hos Hejmdal handler det hele om mennesker, der skal høres, forstås, hjælpes og opleve en mærkbar forskel”. Sådan en vision er let for et firma at skrive på hjemmesiden, men ofte sværere at praktisere. I dette tilfælde var det dog præcist det, jeg oplevede. Der var kun et par smuttere, hvor de glemte at indkalde mig til nye test og samtaler, som trak mit forløb lidt ud. Ellers oplevede jeg et engageret, kompetent og empatisk sundhedsfagligt personale, som tog sig af de forskellige moduler af udredningen. Jeg fik to fagpersoner tilknyttet, hvoraf den ene var ansvarlig for forløbet. På baggrund af den indledende samtale, blev jeg forelagt et forløb for udredning, som jeg skulle acceptere skriftligt og betale for. Jeg havde til hvert besøg på Hejmdal Privathospital en oplevelse af, at alle de fagpersoner, jeg kom i kontakt med, var grundigt inde i min sag og kendte til resultater af de moduler og test, jeg havde gennemført. Det betød, at jeg slap for at bruge energi på at forklare og redegøre, og at vi kunne fokusere på de undersøgelser, jeg skulle igennem for en afklaring af en diagnose. Jeg oplevede et fagpersonale med overraskende stort overskud og empati. Psykiateren udtrykte efter en samtale oprigtig medfølelse med de vanskeligheder, mit liv havde budt mig som følge af en ubehandlet ADHD. Da kom jeg til at græde en lille smule. På intet tidspunkt i udredningen følte jeg mig forkert og besværlig, og ingen stillede spørgsmål ved min oplevelse af Verden og af mig selv. Ingen bad mig dæmpe mig eller sidde stille, ingen lod til at synes, jeg var for meget. There is a first time for everything.

Som nævnt bliver hvert forløb skræddersyet i forhold til den enkeltes situation og forhold. Det er derfor vanskeligt at give et nøjagtigt bud på, hvad et udredningsforløb og en efterfølgende medicinsk opstart koster. Det er nødvendigt, at gennemføre både en afklarende og en indledende samtale, før den forløbsansvarlige kan sammensætte et samlet forløb. Priser på de enkelte moduler kan ses på de forskellige privathospitalers hjemmesider.

Afklaring af diagnoser

Efter samtaler og diverse test lå diagnosen og blinkede i neon. Som forventet havde alle test og samtaler peget på diagnosen ”F 90.0 Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed, ADHD”. I tillæg fik jeg diagnoserne ”Non-organisk søvnrytmeforstyrrelse” og ”Spiseforstyrrelse, uspecificeret”.  Den forløbsansvarlige sendte en redegørelse over forløbet, dets resultater samt en behandlingsplan. Dokumentet blev også sendt til min læge. På trods af, at jeg havde været til stede ved alle samtaler og undersøgelser, var redegørelsen hård kost at fordøje. Det var voldsomt at læse en samlet rapport over alle mine symptomer og udfordringer. Men samtidig var det en lettelse at læse, at flere af mine oplevelser af at være en fiasko, f.eks. i forhold til venskaber og nære relationer, blev forklaret med en ubehandlet ADHD: ”De relationelle vanskeligheder skønnes at være med baggrund i ubehandlet opmærksomhedsforstyrrelse”. Der var altså håb om, at medicinsk og anden behandling ville have en positiv indvirkning på mine fremtidige forsøg på at indgå og vedligeholde tætte relationer. Alt i alt gik jeg fra selve udredningen og til den medicinske opstart fuld af håb og fortrøstning. Jeg havde mødt total opbakning til at være den jeg er, med de styrker og udfordringer, der nu engang følger med, og med troen på en lysere fremtid. ”Du er ung endnu”, sagde min psykiater, ”Du kan sagtens nå at få et godt liv.”

Medicinsk opstart

Da det var slået fast, at jeg opfylder kriterierne for opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD, blev jeg sendt videre til medicinsk behandling. Sammen med udredningsrapporten kom en plan for medicinsk behandling. Inden opstart skulle jeg til et sundhedstjek hos egen læge, og da alt var normalt, skulle jeg starte med laveste dosis af ADHD-medicin. Dosis blev forøget, indtil jeg landede på den rette dosis. Det er trial and error. Jeg havde inden udredningen sat mig grundigt ind i området ADHD-medicin, blandt andet gennem adgang til andre kvinders erfaringer med behandling for ADHD, f.eks. medicin. En gennemgang af personberetninger på grupper som “ADHD for smart ass women” og i lægefaglige artikler viste, at kvinder med min type udfordringer og symptomer trives på præparatet Vivance. I Europa forhandles det under navnet Elvanse. Elvanse er det ene af to typer medicin, dexamfetamin/lisdexamfetamin, som anvendes til behandling af ADHD. Den anden type er methylphenidat, som sælges under navne som Medikinet, Concerta og Ritalin.

At få den rette type medicin

”I Danmark er virkningstoffet methylphenidat førstevalget til behandling af voksne med ADHD”, var svaret, da jeg i samtale med en sygeplejerske om min medicinske opstart foreslog, at jeg skulle behandles med Elvanse. Hun viste mig en tavle med en lang liste over præparater, som ADHD-patienter guides igennem. Her ligger Elvanse allernederst. Årsagen er, at danske psykiatere ikke kan udskrive lisdexamfetamin til en patient, hvis der ønskes tilskud. I tilskudssystemet er det besluttet, at der først kan opnås tilskud til andre typer ADHD-medicin, når methylphenidat er afprøvet. I andre lande er anbefalingerne anderledes. I de europæiske anbefalinger peges på et andet førstevalg end de danske anbefalinger. Flere nyere studier viser, at amfetamin bør være førstevalget til behandling af voksne, mens methylphenidat bør være førstevalget til behandling af børn.

På trods af gode argumenter for en opstart på lisdexamfetamin, blev mit ønske tilbagevist med henvisning til det danske tilskudssystem. Da Elvanse koster over 1000 kr. om måneden, havde jeg ikke andet valg end at takke ja til en recept på Medikinet, altså methylphenidat. Jeg hentede den udskrevne mængde Medikinet og fulgte planen. En tablet om morgen og en fem timer senere. For en person med ADHD er det en udfordring at huske indtag af medicin to gange om dagen. Jeg måtte sætte en alarm, hvilket kan være generende i forhold til job og andre aktiviteter. Al medicin har bivirkninger, og det tilrådes at læse indlægssedlens liste over bivirkninger grundigt. Jeg tjekkede boksen over almindelige bivirkninger af. Fik mundtørhed, kvalme, hovedpine. Efter en uge blev dosis øget. Pludselig fik jeg blodudtrædninger på overkrop og hænder. Voldsomme blodudtrædninger.

Jeg sendte et billede til sygeplejersken, som kontaktede en af hospitalets læger. De bad mig stoppe med medicinen omgående. Jeg modtog herefter en ny recept og en optrapningsplan på præparatet Elvance. Sikke en forskel. Nul bivirkninger og en næsten uforståelig stor effekt i forhold til de symptomer, der har haft den største negative indflydelse på mit liv. Jeg har ikke været rasende siden jeg i november 2022 starter dagen med en pink og blå pille. På Elvanse kan jeg b.a. sidde stille til møder, jeg kan koncentrere mig i længere tid, og jeg har ikke længere en monolog i mit hoved som kværner løs døgnet rundt, om at det jeg ikke kan finde ud af. Jeg har almindelige tanker og balancerede følelsesmæssige reaktioner. Det er livsforandrende.

På egne (velmedicinerede) ben

Det er ikke til at forudsige, om du vil have samme glæde af medicin, og hvilken type medicin, der egner sig til lige netop din ADHD. Men det starter alt sammen hos din læge. Tøv ikke med at tage kontakt for en snak, hvis du har en mistanke. Da jeg havde været på ADHD-medicin en måned, var jeg til en afsluttende samtale hos Louise, den forløbsansvarlige for min udredning. Jeg blev ramt af en følelse, som bedst kan sammenlignes med dengang jeg blev sendt hjem fra barselsafdelingen med en nyfødt: Hvordan havde I forestillet jer, at jeg skulle klare det her selv? Jeg havde i den grad følt mig forstået som den, jeg er og var blevet støttet i og anerkendt for at være netop mig. Nu skulle jeg klare mig i en neurotypisk Verden på egne usikre ben. Jeg var tæt på at give mig til at tude, da jeg forlod klinikken. Men benene viste sig stærkere og mindre vaklende med den rigtige behandling. Livet med en behandlet ADHD har vist sig fra sin positive side. Jeg er ikke blevet et andet menneske, men min dagligdag er blevet lettere og med langt færre konflikter og nedsmeltninger. Det er som sagt livsforandrende.

Let´s neurospice up that life

Det eneste, jeg er ked af i denne proces er, at jeg ikke fik diagnosen som barn/ung. Det kan jeg ikke ændre på, men jeg kan sørge for at resten af mit liv som neurospicy bliver lettere, sjovere og federe. Jeg ved nu uendeligt meget mere om, hvordan min hjerne fungerer, og hvilke rammer, jeg har brug for, for at få et godt liv som neurodivergent.

Let´s neurospice up that life.

Forfatter: Bea Møgeltoft

Sendiagnosticeret kvinde der er optaget af neurodiversitet, og hvordan et neurodiverst liv som midaldrende kvinde leves så stærkt og meningsfuldt som muligt. Jeg lever et aktivt træningsliv, er bosat på en ø og har en baggrund i ledelse og procesfacilitering. Elsker dans, styrketræning, basketball, kaffe og hvid chokolade.

3 meninger om “Et udredningsforløb for ADHD på Hejmdal Privathospital”

  1. Kære Bea!

    Af hjertet tak for at involvere mig i din blog. Jeg har læst og læst og taget screenshot af navnet på medicinen du får. Håber ventetiden for mig er det hele værd. Det er snart 1 1/2 år jeg har ventet – men nu er det snart februar 2024 🙌🏻
    Shit du er sej!!
    Kram fra Jo

    1. hey! jeg får ikke notifikationer, når nogen kommenterer. Så jeg har først lige set nogle kommentarer. Jeg er da SÅ glad for at du kan bruge det jeg skriver. og ja, jo bedre forberedt du er til udredningen, jo bedre sansynlighed for at du får en god behandling. Knæk og bræk med det hele – og tak for ros, du får en bjørnekrammer retur

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *