En neurodivergent boganmeldelse
Jeg har læst en bog. Hele bogen. Grundigt. Det er usædvanligt. Jeg læser bøger, som jeg synger julesalmer: De 3 første vers og det sidste. Ofte begynder jeg med slutningen, for jeg er impulsiv og dårlig til behovsudsættelse. Jeg må straks vide, om det er butleren, der er morderen. Når det kommer til et fagligt pensum, har jeg udviklet en lynhurtig skimmeteknik, hvor min hjerne fanger pointer, så jeg kan gå til eksamen og få 12. Hvis du spørger mig dagen efter, har jeg nul erindring om det læste. I min ADHD-udredningsrapport kaldes det overfladelæring. Det er en disciplin, jeg er olympisk mester i.
Men jeg har læst en hel bog. På to dage. Grundigt. Det hele peger tilbage til en kronik, jeg skrev i april. Den blev sendt til redaktionen præcist et halvt år efter, jeg var blevet fyret fra et job. Kronikken tog udgangspunkt i mit eget bøvl med at fungere på arbejdsmarkedet med en psykiatrisk diagnose. Den var mit bud på, hvad arbejdspladser kan gøre for at sikre, at sådan nogle som mig kan trives på job. Politiken bragte den i papirudgaven mandag d. 14. august 2023.
Forlaget sendte mig en bog til anmeldelse
Samme dag fik jeg en mail fra forlaget Pressto. De takkede mig for kronikken, og spurgte om de måtte sende mig bogen ”ADHD på jobbet”. Bogen var sat til udgivelse 4 dage efter, min kronik blev udgivet. Hvilket sammentræf. Vi aftalte, at jeg skulle anmelde bogen på min blog, Neurospiceupyourlife.dk. Først bagefter gik det op for mig, at jeg i begejstringens øjeblik havde overset en åbenlys udfordring. For at anmelde en bog, er man nødt til at læse den.
Vi tager lige en reklamepause
Har du ADHD, er dit fokus i dette moment rettet mod min tekst. Men inden du når slutningen, er du med garanti blevet distraheret. På en eller anden måde er du endt på Youtube med nogle videoer af papegøjer, der kan danse. Read my lips: Læg anmeldelsen fra dig NU. Gå på nettet og få bestilt ”ADHD på jobbet”. Du kommer ikke til at fortryde. Jeg lover, du kan læse den. Hvorfor du både kan og skal læse denne bog, vender jeg tilbage til. Hvis du altså stadig hænger på og ikke næsten er lykkedes med at sætte en kande kaffe over, mens du har en ny fed sang på repeat. Er du her stadig? Så lad os komme i gang.
En begejstret anmelder
Som med krimier er det en god idé at tage turen over sundet. ”ADHD på jobbet” er skrevet af et svensk makkerpar; overlæge i psykiatri Lotta Borg Skoglund og psykolog Martina Nelson. Bogen har undertitlen ”Hjernen, udfordringerne og strategierne”. Arghhhh! Sig ordet strategi og jeg bliver træt. Automatreaktionen var dog skudt helt forbi, for i bogen tages jeg blidt i hånden og guides på bedste vis til vigtige forandringer i mit arbejdsliv.
Bogen kommer med en hidsigt rød forside, som stædigt kalder på opmærksomhed. Som den røde knap på panelet i elevatoren, den risikosøgende del af mig, altid vil have mig til at trykke på: Come on Bea, push the red button. Det er nok ikke et tilfældigt valg med den forside. Jeg gjorde et ihærdigt forsøg på at ignorere bogen over flere dage, men den kaldte så rødt og højlydt på mig, at jeg måtte give op. I pushed the red button. Jeg slugte den med stor iver. Du får slutningen på anmeldelsen først: Jeg er svært begejstret.
Jeg sværger ved begge mine børns liv. Jeg havde ikke læst bogen eller andet fra de to forfattere, inden jeg skrev min kronik. Det skulle man ellers tro. Det er de samme pointer, enslydende fortællinger og beskrivelser af hvor hårdt, man kæmper, når man har fire særlige bogstaver med på arbejde. Mine råd, personlige erfaringer og holdninger spejles og uddybes gennem bogens 350 letlæste sider. Det gør det svært for mig at være meget kritisk. Nu er du advaret. Men hvor min kronik udelukkende bygger på egne oplevelser på et dansk arbejdsmarked, tager bogen udgangspunkt i solid forskning suppleret med relaterbare, personlige beretninger og eksempler.
Starten på et nyt og bedre arbejdsliv
Bogen giver dig en livsforandrende indsigt i dine udfordringer på arbejdspladsen. Den indeholder evidensbaserede forklaringer på, hvorfor du kæmper så hårdt, og hvorfor dine arbejdsdage er så inkonsistente. Du kender sikkert de tre forskellige typer af arbejdsdage: 1) du får intet udrettet, 2) du får fire timers arbejde fra hånden fra morgenstunden og går herefter i stå, eller 3) du får 40 timers arbejde klaret på dine 8 timer på kontoret, hvorefter du brænder sammen og må sove i 48 timer. Du kender måske også til at skifte job ofte. ”ADHD på jobbet” kan vise sig at være starten på dit ændrede arbejdsliv. Der er nemlig hjælp at hente i bogen. Forfatterne kommer konkrete bud på, hvad du og din chef kan gøre ved dit svingende energiniveau og din inkonsistente produktivitet. Det bør du og din chef have en stærk interesse i. Så du kan trives på job, og måske mindske trangen til at skifte job. Både du og jeg har erfaret, at nissen altid flytter med.
En ADHD-læsevenlig bog
Allerede fra første side fremgår det, at der er tænkt over, at personer med ADHD skal læse bogen. En pointe fra min kronik er, at skrifttype og -størrelse i skriftlig kommunikation har betydning, hvis alle medarbejdere skal tilgodeses på en arbejdsplads. Det er bogen et godt eksempel på. Den er sat ADHD-venligt op i forhold til skrifttype, -størrelse, linjeafstand og sætningslængde. Som neurodivergent læser føler jeg mig mødt og forstået i min udfordring med at fastholde opmærksomhed på tekst. 350 sider kan lyde af meget for en læseudfordret. Men bare rolig. You got this. Den korte sætningslængde, faktabokse og tips og tricks-bokse sat op med lys grå baggrund og med relaterbare personlige beretninger i kursiv, gør at du ikke taber fokus. Jeg sammenlignede bogens opsætning og form mod nogle fagbøger fra min boghylde. Den var god nok, what a difference this book makes.
Har du mødt en med ADHD….
Bogen bekræfter tesen, at har du mødt en person med ADHD, har du mødt én person med ADHD. ADHD kommer til udtryk på mange måder, og derfor findes der ikke generiske løsninger, der kan sikre trivsel på job. Bogens pointe er, at du skal lære ”din unikke ADHD” at kende, før du i et tæt samarbejde med din arbejdsplads kan foretage de nødvendige tilpasninger og justeringer for de temaer og emner, der er på spil ved netop din ADHD. Bogens 15 kapitler beskæftiger sig med de temaer, der især påvirker arbejdslivet for én med ADHD. Kapitlerne kommer bl.a. omkring ADHD som diagnose, koncentration og opmærksomhed, følelser, relationer og hormoner, skærmafhængighed, negative selvfortællinger, et historisk perspektiv på ADHD samt hvilke livsstilsfaktorer, du kan optimere for et mere bæredygtigt liv med ADHD. Hvert kapitel indeholder en gennemgang af et tema, forankret i nyeste forskning på området. Temaer suppleres og forklares gennem klienthistorier fra de to forfatteres praksis. Klienthistorierne bidrager med en værdifuld indsigt i, hvordan det opleves at have ADHD. Som ansat med ADHD er historierne relaterbare og demonstrerer, at du ikke er alene om dine oplevelser. For chefer bidrager de med viden om, hvilke behov en ansat med ADHD kan have for tilpasninger af arbejdsforhold med udgangspunkt i nogle konkrete vanskeligheder. Undervejs i kapitlerne gives gode råd og tips til at arbejde med vanskeligheder med f.eks. relationer, at balancere energi og at opnå bedre søvn. Du får dermed både viden og indsigt samt metoder til at arbejde med dine udfordringer og grundlæggende antagelser. I slutningen af hvert kapitel findes konkrete og implementerbare råd til chefer, der leder ansatte med ADHD. Arbejdsspørgsmålene er overkommelige, forslag til tilpasninger af arbejdsmiljøet er relevante og fornuftige. Nu er det op til dig at komme i gang med at bruge bogen. Uanset om du er chef eller ansat med ADHD. Sæt i gang.
ADHD har som sagt mange udtryk. Derfor er nogle kapitler mere relevante for min unikke ADHD end andre. Det samme gælder klienthistorierne. Nogle er identiske med mine oplevelser, mens der er beskrivelser, jeg slet ikke kan genkende. Styrken ved klienthistorierne er i min optik, at de er skrevet i et personligt sprog, og på en måde, så jeg kan mærke den enkeltes smerte helt ind i knoglerne. Også selv om oplevelsen ligger langt fra min ADHD-livsverden. Bogens store force, som den vurderes af én som mig med en opmærksomhedsforstyrrelse, er, at den veksler mellem teoretisk gennemgang, forklaringer, klienthistorier og reflektions- og arbejdsspørgsmål. Min opmærksomhed og interesse fastholdes fra start til slut, en oplevelse jeg håber, du vil dele, når du sidder med bogen i hånden.
Mine kritikpunkter
Jeg har varedeklareret min begejstring. Denne bog er et must på alle boghylder i danske stuer og i alle virksomheder. De fleste kender én med ADHD, og bogen kan hjælpe dig med at hjælpe én med ADHD. Køb den. Men naturligvis er der noget i bogen, som byder mig imod. Bogen henvender sig til to målgrupper; voksne med ADHD, der bøvler med arbejdslivet og chefer, der ønsker at forbedre arbejdsmiljøet for ansatte med ADHD. Først blev jeg lidt irriteret over de to kategorier, mest fordi jeg endnu en gang faldt uden for. The story of my life. Jeg er altid the odd one out. I denne sammenhæng fordi jeg gennem 20 år har været chef med ADHD. Den udfordring adresseres ikke i bogen. Jeg forestiller mig ikke, at der ligger en fordom bag, som udsiger at man ikke kan blive chef, hvis man har ADHD. Det ville ligge langt fra de to forfattere tilgang til emnet. Men der er nok flere ansatte med ADHD og chefer for disse ansatte, end der er chefer med ADHD. Det giver derfor god mening af fokusere på de to målgrupper. Jeg må selv skrive bogen ”ADHD på chefjobbet”.
Er ADHD et handicap?
Det næste, der støder mig, er anvendelsen af begrebet handicap i forhold til ADHD-diagnosen. Jeg er fuldt bevidst om, at ADHD defineres som en langvarig funktionsnedsættelse, og derved opfylder kriterierne i definitionen af et handicap. Forfatterne forholder sig kritisk til den alternative italesættelse af ADHD som en ”Superpower”. Det er jeg som sådan enig i, men jeg har alligevel en oplevelse af, at mine største succeser er skabt på baggrund af min krøllede ADHD-hjerne. Har min ADHD-diagnose gjort mit liv udfordrende: JA. Ville jeg bytte hjerne med en neurotypisk medsøster, hvis det var muligt: NEJ. Jeg tænker ikke på min ADHD som et handicap, men som en medfødt tilstand, en genvariation der gør, at min hjerne fungerer anderledes end hos neurotypiske. Som min psykiater sagde, da han efter udredningen sendte mig ud i Verden med nye selvindsigter, ny medicin og nyt håb: ”Det er ikke din ADHD, der i sig selv udgør et problem. Det er det faktum, at du skal fungere i en verden til og for neurotypiske.”. Her går forfatterne og undertegnede hånd i hånd mod solnedgangen: Tiden er kommet, hvor diversitet og inklusion må i fokus. I stedet for at bede ansatte med diagnoser om at tilpasse sig, og forlange at de prøver lidt mere og lidt bedre, så peger pilen på nødvendigheden af at udbrede kendskabet til denne type ansattes udfordringer og styrker, og at tilpasse arbejdsmiljøet hertil. Arbejdspladserne har brug for diversitet. Forfatterne argumenterer for, at forskellighed i tilgang til opgaveløsning er en fordel for virksomhederne, og at det kan ses på bundlinjen. Det er trods alt så vigtig en pointe, at jeg kan leve med ordet handicap. Men tro mig, det gippede i mig, hver gang ordet blev nævnt i en sætning.
Vi må hjælpes ad
En sidste anke kommer her. Hvor ville jeg ønske, at kapitlet om kønsroller på arbejdspladsen havde fået tildelt mere plads end de 7 sider, der er tilfældet. Forfatterne formidler det synspunkt, at vi som samfund behandler mænd og kvinder forskelligt. ”Det ser ud til, at der på mange arbejdspladser stadig er ret forskellige forventninger til mænd og kvinder. Kan det være, at vi stadig- ubevidst- synes, at en kvinde, der laver fejl, er mindre kompetent, mens en mand, der er skødesløs, misser en aftale eller kommer for sent, er mere undskyldt?”. Kønsroller på jobbet i relation til ADHD er for vigtigt et emne til at blive foldet ud på 7 sider ud af 334. Jeg har ikke data til at understøtte det, men jeg tror, kvinder med ADHD kæmper en større kamp end deres mandlige kolleger, og oftere falder udenfor arbejdsmarkedet. Reaktionerne på min kronik understøtter dette. I dagene og ugerne efter udgivelsen, blev jeg lagt ned af henvendelser. Fra voksne kvinder. Min indbakke flød over med henvendelser fra kvinder, der delte min oplevelse af at fejle på arbejdsmarkedet. Jeg lagde øre til frustrationer og hjerteskærende beskrivelser. Mange efterspurgte diskrete netværk for sendiagnosticerede kvinder, og flere beskrev, hvordan de mistænkte en ADHD-diagnose, men ikke turde gå til egen læge af bekymring for konsekvenserne af at blive udstyret med en diagnose. Ingen af de kvinder, jeg skrev med efterfølgende, er stået offentligt frem med deres diagnose eller mistanke om samme. Der eksisterer tilsyneladende en udbredt frygt for at blive stigmatiseret, hvis det bliver kendt, at man har en psykiatrisk diagnose. Sådan bør det ikke være. Det skal vi hjælpe hinanden med at ændre. Start med at læse ”ADHD på jobbet”, uanset om du er ansat med ADHD, chef for ansatte med ADHD eller, nå ja, chef med ADHD.
”ADHD på jobbet” er en vanvittigt vigtig bog.
